"Rudde" eller "Kufmutter". Ruth Brik Christensen fra Fasterholt ved Brande har flere kælenavne blandt de udsendte danskere Afghanistan, hvor hun i KFUM's soldaterhjem "Kuffen" midt i krigszonen spreder hjemlig hygge og lytter til soldaternes problemer.
Nu kan Ruth Brik Christensen også kalde sig Årets Helt 2009. Med hæderstitlen følger også en kontant belønning på 100.000 kr. skattefrit.
»Ruth Brik Christensen er en sand helt, fordi hun er parat til at sætte sine medmenneskers behov over sine egne. Hun er et forbillede, hun udviser samfundssind, hun er et lyspunkt i de udsendte danskeres hårde hverdag,« siger chefredaktør Henrik Thomsen, Jyllands-Posten, om Årets Helt.
Hun arbejder for KFUM's Soldatermission. Arbejdet fik hun i 2006. Siden har hun været 18 måneder i Irak og Afghanistan, hvor hun har styret soldaterhjemmet. Også i 2010 skal hun til Afghanistan.
Årets Helt gav straks sine penge videre til KFUM's Soldatermission, hvis generalsekretær, Per Møller Henriksen, er med på billedet herover.
Læs artikel
Årets Helt 2009
Flere end 12.000 danskere var med til at kåre Årets Helt 2009.Afstemningen blev vundet af den 57-årige Ruth Brik Christensen for hendes arbejde på soldaterhjem i Irak og Afghanistan. Hun var nomineret på vegne af alle udsendte danskere i Afghanistan.
Kåringen afspejlede, at man kan være en helt, fordi man i en dramatisk situation ofrer sig for andre mennesker. Men en heltedåd kan også være et livslangt virke for at hjælpe andre mennesker.
Bag kåringen af Årets Helt står Jyllands-Posten og TrygFonden. På baggrund af 150 forskellige forslag fra læserne nominerede en jury 10 kandidater til titlen. Kandidaterne blev præsenteret i en artikelserie i avisen og her på hjemmesiden. Derefter stemte over 12.000 danskere på deres egen favorit til Årets Helt 2009.
Se alle helte-indstillinger her
Helte til alle tider
De er gode, modige og i fiktionen endda smukke. Gennem hele historien er der blevet set op til helteidealet. Men der kan meget vel være uenighed om, hvorvidt en person er en helt.
»Hvem der er helte, afhænger af øjnene, der ser. For nogle var Ronald Reagan en helt i 1980'erne. For andre var han en stor skurk. Efter Anden Verdenskrig var folkene i modstandsbevægelsen entydige helte, og i dag er der historikere, der påpeger, at det ikke var alt, hvad den gjorde, som var lige flatterende. Den slags har det med at udvide sig,« siger Rasmus Rosenørn, ph.d-studerende i historie ved Aarhus Universitet.
USA's præsident Barack Obama anses af nogle for helten, der kan redde verden - han fik endda Nobels Fredspris for sine visioner. I adskillige fodboldhjerter var det intet mindre end heroisk, da den unge Jakob Poulsen med et mål mod Sverige sendte Danmark til VM i Sydafrika. For andre igen er helten den almindelige hjemmehjælper, som dag efter dag får andres tilværelse til at fungere.
Rasmus Rosenørn forsker lige nu i, hvordan populærkultur såsom tv, film, musik og blade har påvirket ungdomskulturen efter besættelsen. Her har særligt amerikanske musikere og skuespillere gennem tiderne også fået en helte-lignende status.
»Det bliver signifikant op gennem 1960'erne, hvor man får en idoldyrkelse bl.a. gennem The Beatles og Rolling Stones, og der er absolut nogle forbilleder, der slår igennem i både i moden og i den måde, man taler til hinanden på. Man dyrker primært forbilleder for at danne et spejlbillede, som man kan bruge til at identificere sig selv,« siger Rasmus Rosenørn.
Læs artikel
»Hvem der er helte, afhænger af øjnene, der ser. For nogle var Ronald Reagan en helt i 1980'erne. For andre var han en stor skurk. Efter Anden Verdenskrig var folkene i modstandsbevægelsen entydige helte, og i dag er der historikere, der påpeger, at det ikke var alt, hvad den gjorde, som var lige flatterende. Den slags har det med at udvide sig,« siger Rasmus Rosenørn, ph.d-studerende i historie ved Aarhus Universitet.
USA's præsident Barack Obama anses af nogle for helten, der kan redde verden - han fik endda Nobels Fredspris for sine visioner. I adskillige fodboldhjerter var det intet mindre end heroisk, da den unge Jakob Poulsen med et mål mod Sverige sendte Danmark til VM i Sydafrika. For andre igen er helten den almindelige hjemmehjælper, som dag efter dag får andres tilværelse til at fungere.
Rasmus Rosenørn forsker lige nu i, hvordan populærkultur såsom tv, film, musik og blade har påvirket ungdomskulturen efter besættelsen. Her har særligt amerikanske musikere og skuespillere gennem tiderne også fået en helte-lignende status.
»Det bliver signifikant op gennem 1960'erne, hvor man får en idoldyrkelse bl.a. gennem The Beatles og Rolling Stones, og der er absolut nogle forbilleder, der slår igennem i både i moden og i den måde, man taler til hinanden på. Man dyrker primært forbilleder for at danne et spejlbillede, som man kan bruge til at identificere sig selv,« siger Rasmus Rosenørn.
Læs artikel
»Jeg kan jo alligevel ikke redde verden«
Det er ikke kun den gode gerning, der driver sygeplejersken Marie Oxenbøll ud i verden for Læger Uden Grænser.Læs artiklen
Lokalbetjenten fra Holstebro
Henning Bøtcher Jensen forsøger med nærvær og stort engagement at holde ungdommen væk fra kriminalitet.Læs artiklen
For han er en af vor egne
Superheltekrise: Superheltene plejer at bremse de frygtelige superskurke og genskabe idyllen. Men nu har de brug for hjælp fra dig og mig.Læs artiklen
i samarbejde med
